Torsdag og afslutningsfest
Morgenen startede med tanita vejning og vægten sagde minus 2,8 kg siden sidste officielle vejning så det var dejligt og derved har jeg rundet de 18 tabte kg. Efter vejningen var der morgenmad og derefter havde jeg fået lov til at vaske tøj inden vi skulle gøre rent på vores værelser. Da jeg var færdig med vasketøjet var det blevet tid til at få vores værelser inspiceret af vores bogruppelærer og vi slap igennem. Da alle havde fået tjekket værelser, var der lærerne vs elever kampe i hallen. Først skulle vi dyste i gulv kurling mod lærerne og der blev stillingen 1-1 men da vi havde vundet flest inings så vandt vi kurling kampen. Da vi havde spillet gulv kurling så stod den på volleyball og første sæt vinder vi, men taber desværre andet sæt 30-28, men så kom mit hold på banen i 3. sæt og vandt det, så alt i alt vinder vi dysten mod lærerne. Efter vi havde spillet kampe, var der frokost som idag bød på forskellige salater med kød, rugbrød og æg da vi skulle have varm mad til aften i stedet for. Da vi havde spist frokost, skulle der pyntes op til den helt store guldmedalje i hallen, hvor både ceremonien og festen skulle holdes, og der blev dækket op til mad ude i pergolaen. Da det hele var færdigt havde vi noget tid for os selv hvor vi kunne gøre klar og derefter kunne ceremonien gå igang, hvor der blev holdt lidt taler og vi fik vores højskolediplomer. Efter ceremonien trak vi udenfor og fik grillmad, hvor der var en pølse og en stykke kød til hver og en masse forskelligt tilbehør og til dessert var der jordbærtærte med vaniljecreme. Under spisningen var der forskelligt underholdning, både noget af det vi lavede igår, men også underholdning fra hver bogruppe. Da alt underholdning var færdigt, kunne selve festen gå igang, hvor nogen blev udenfor og andre gik ind i hallen igen som var blevet forvandlet til et mindre casino hvor der blev spillet blackjack, roulette og craps og der var musik og dansegulv. Festen varede resten af dagen og natten med.
Kommentarer
Send en kommentar