Ny uge startet

Morgenen startede med morgenmad og derefter rengøring. Efter rengøringen var der morgensamling som idag handlede om en af de andre kursisters livsstilsændring, og hans 5 ophold på Ubberup Højskole. Efter morgensamlingen skulle vi have krop og ernæring som idag handlede om at læse og forstå næringsdeklarationen på forskellige varer. Efter timen var slut var der mellemmåltid inden jeg skulle have fodbold, hvor vi til at starte med så et fodbold klip og derefter gik vi ud og spillede fodbold på boldbanen. Da vi var færdige med at spille bold var det tid til frokost som idag bød på mexikylling med ris og salater. Efter frokost, gik turen endnu en gang ind til svømmehallen hvor jeg skulle have vandpolo. Efter vi havde spillet vandpolo tog jeg i Fitness World og styrketrænede inden jeg kørte tilbage til skolen. Da jeg kom tilbage til skolen slappede jeg af indtil der var aftensmad. Efter aftensmad slappede jeg af indtil vi fik besked om at en af de andre kursister gerne ville hentes i en af de nærlæggende byer da hendes bus havde sat hende af istedet for at køre hende til Kalundborg, så nogle stykker af os kørte ind og hentede hende, dejligt med en lille roadtrip. Tilbage på skolen kom vi lige til mellemmåltidet og derefter tog jeg dagens bad og slappede af resten af dagen.

Kommentarer