Grundlovsdag
Morgenen startede med vejning og vægten sagde minus 1,3 kg idag så det var dejligt. Efter vejningen var der morgenmad og derefter lidt rengøring. Efter rengøringen skulle vi have rød tråd som idag var en "leg" hvor vi allesammen skulle skrive et dilemma/udfordring vi har ned på et stykke papir og derefter var der en som skulle trække et papir og så skulle vi andre prøve at komme med nogle løsninger på det som stod på papiret. Efter rød tråd var der mellemmåltid og derefter skulle jeg have ude fitness som idag bød på crossfit bingo, hvor vi allesammen havde en spilleplade med 20 forskellige øvelser og så skulle vi trække en øvelse og udføre den og derefter trække en ny indtil der var gået 60 minutter eller vi havde trukket alle 20 øvelser. Efter timen var der frokost som idag bød på spaghetti med kødsauce med grønne linser og salater. Efter frokost skulle vi allesammen hjælpe til med at forberede grundlovsdagen, som blev afholdt her på skolen for alle som havde lyst og vi har været næsten 500 ialt her idag så der var en del der skulle klares inden gæsterne kom kl. 16. Resten af dagen har gået med grundlovsmødet, hvor der var 2 talere og køkkenet har fået udgivet deres 4 kogebog idag også. Min dejlige kæreste kom også på besøg idag til grundlovsmødet så det var dejligt. Efter at alle gæsterne var taget hjem slappede jeg af resten af dagen.
Kommentarer
Send en kommentar