Weekenden står for døren igen
Morgenen startede med vejning på min egen vægt, og den sagde desværre kun minus 200 gram, så det er godt der er nogle dage til officiel vejedag endnu. Efter vejningen var der morgenmad og derfter rengøring. Efter rengøringen var der morgensamling som ikke rigtigt havde noget tema idag. Efter morgensamlingen skulle jeg have løb og løbeteori, hvor vi til at starte med fik lidt teori om hvordan man bør planlægge sin løbetræning og derefter snakkede vi lidt om hver enkelts mål med løbetræningen. Da vi var færdige med en teoretiske del, kørte vi ud til Asnæs skoven hvor vi skulle løbe forskellige ture afhængig af løbeniveau. Da vi var færdige med at løbe kørte vi tilbage til skolen og så var der frokost som idag bød på hamburgerryg med kartofler, aspargessovs og salater. Efter frokost var der den formøse cirkeltræning og da vi var færdige med den var der mellemmåltid. Efter mellemmåltidet var der weekendmøde hvor vi fik planlagt hvad der skal ske af forskellige aktiviteter i weekenden og derefter kørte jeg ind til Kalundborg og fik provianteret lidt. Tilbage på skolen var det blevet aftensmadstid og derefter kørte jeg ind til Fitness World og fik prøvet deres topmoderne spinningscykler af med en halv times spinning som jeg selv havde planlagt. Tilbage på højskolen var det blevet tid til mellemmåltid og derefter var der Fuld plade i tv som jeg følger med i og derefter slappede jeg af resten af dagen.
Kommentarer
Send en kommentar