Så blev det fredag og weekenden er nær

Morgenen startede med morgenmad og derefter morgensamling i Nærheden da vi allerede havde pyntet op i foredragssalen. Efter morgensamlingen som handlede om fugle, så skulle jeg have løb og løbeteori og idag skulle vi kigge på vores løbestil, da Tonni havde filmet os igår. Efter vi havde kigget lidt på løbestile, så tog vi og kørte ud til Jyderup camping plads hvor der ligger en dejlig skov bagved som vi kunne løbe i. Den stod på intervalløb for mit vedkommende, på en løberute på 2,4 km.
Da vi havde løbet lidt derude kørte vi tilbage til skolen og derefter var der frokost som idag var lidt anderledes da vi fik "kold" mad til frokost, men der var også lavet æggekage, så det var dejligt. Efter frokost havde min bogruppe fri, da vi fik pyntet igår, så jeg kunne lige nå indtil byen og tanke lidt diesel på bilen og nå tilbage og få en lille morfar inden festen i aften. Vi skulle alle møde op på gårdspladsen kl. 17, hvor vi blev budt velkommen og derefter skulle vi deles ind i 8 hold også skulle vi rundt på 4 forskellige poster og dyste to hold mod hinanden. Den første post mit hold skulle dyste i var trækning af traktordæk, det er pænt hårdt skal det lige siges, men vi vandt dysten. Post nummer 2 var ræs på mini plastik motorcykler og det var vi ikke så gode til så den dyst tabte vi. På tredje post skulle vi løbe om kap med et æg på en ske og den dyst vandt vi selvom modstanderne prøvede at snyde os. Sidste post skulle vi slå søm i en træblok, hvor vi på tid fik lov til at slå et slag på modstanderens søm og når tiden løb ud skulle ens eget søm være højere end modstanderens for at vinde og den dyst vandt vi også. Efter alle posterne var der lidt tid til at sunde sig og der blev taget et fællesfoto. Efter fotoen var taget kunne vi gå til bords og der skulle man trække et bordtema og så skulle man sættes sig ved det matchende bord. Under hele middagen var der forskellige indslag fra de forskellige bogrupper. Aftensmaden skulle passe til havnefest temaet, så der blev disket op med stegt flæsk og persillesovs og nye danske kartofler og til dessert var der 2 is kugler med hjemmelavet guf. Da vi var færdige med at spise blev der åbnet op for festsalen og der blev sat musik på anlægget og så blev der ellers sat gang i festen til langt ud på natten.

Kommentarer