Så blev det fredag og en ny weekend

Så blev det fredag og weekenden stod for døren. Morgenen startede med morgenmad og rengøring inden der var morgensamling. Efter morgensamlingen var det tid til den første time som i dag var Tegning, hvor vi skulle lære at tegne med blyant og kul. Efter tegningstimen skulle jeg have swissball, som er træning på store gummibolde, hvor man laver forskellige strække og balanceøvelser både for arme og ben. Efter Swissball timen var det frokost tid, og den bød idag på okse wok med nudler og salater. Efter frokost var der fælles cirkeltræning for allesammen i hallen. Efter cirkeltræningen var der mellemmåltid og så var det tid til at komme til Rødovre efter de pakker som ikke nåede at komme inden jeg tog på højskole. Jeg havde en af de andre kursister med i bilen til København, så han ikke behøvede at tage det offentlige. Efter jeg fik hentet mine pakker og pakket lidt ekstra ting fra lejligheden, gik turen tilbage til min kæreste, hvor jeg skulle overnatte indtil lørdag eller søndag, det er ikke helt bestemt endnu. Resten af dagen gik med afslapning indtil sengetid.

Kommentarer